Lær af Jes Staley og Barclays-skandalen
I 2018 blev Jes Staley, den daværende administrerende direktør for Barclays bank, idømt en bøde på 1,1 millioner pund (1,5 millioner dollars) for at forsøge at afsløre identiteten af en anonym whistleblower i 2016. På trods af den tilsyneladende høje bøde var straffen kontroversiel, da Staley beholdt sin stilling på daværende tidspunkt. Sagen gik på tværs af Atlanten og førte til en yderligere bøde på 15 millioner dollars fra staten New York.
Personligt engagement
I 2016 forsøgte Jes Staley at afsløre identiteten på en whistleblower, som klagede over en ledende medarbejder i banken, der senere blev identificeret som Tim Main. De to var kolleger hos JP Morgan før denne sag og havde således et personligt forhold. Oplysninger om dato, klokkeslæt, sted og portoomkostninger for klagen blev videregivet til en amerikansk medarbejder, som derefter forsøgte at identificere ophavsmanden. Disse handlinger blev forklaret som et forsøg på at beskytte en ven mod det, som Staley opfattede som et grundløst angreb. Den administrerende direktør udsatte imidlertid banken for yderligere risici og underminerede sin egen politik ved også at drøfte brevene med to tidligere kolleger, der ikke havde nogen forbindelse til Barclays.
Virksomhedskultur
Det blev fastslået, at det ikke kun var Staleys skyld, da flere ledende medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer undlod at handle hensigtsmæssigt og afskrække ham fra ovennævnte handlinger. Vi taler ofte om virksomhedskultur, fordi den er så central for udfaldet af disse sager. I Barclays' tilfælde blev der i visse afdelinger givet udtryk for, at anonyme indberetninger opfattes som feje og mindre troværdige. Dette resulterede i blandede budskaber over for medarbejderne, da virksomheden ellers på papiret var i overensstemmelse med reglerne.
Fejl i politikken
Der var også et par fejl i politikken på det tidspunkt. Det var ikke klart, hvilken procedure der skulle følges i tilfælde af rapporter, der involverede den øverste ledelse. Desuden var det uklart, hvordan ledere skulle håndtere klager, som de modtog direkte. Ledende medarbejdere fik også mulighed for at blive undtaget fra whistleblowing uddannelse, hvilket sender et signal om, at topledelsen simpelthen ikke er interesseret. Det kan have store konsekvenser for, hvordan whistleblowing udfolder sig for organisationen, og i dette tilfælde endte det med at koste banken en formue.
Vi har også samlet nogle oplysninger om, hvordan det nye direktiv kan implementeres forkert. Whistleblowing direktiv kan blive implementeret forkert.
