Den Europæiske Unions indre marked, herunder statsstøtte og selskabsbeskatning
"Den Europæiske Unions indre marked henviser til sammensmeltningen af økonomierne i EU's medlemsstater og skabelsen af et integreret marked, hvor produktionsfaktorerne og produktionsresultaterne kan bevæge sig frit og uhindret. For at opnå dette er der blevet skabt et område uden indre grænser, hvor der er fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. Dette "indre marked" handler om at nedbryde barrierer og forenkle de eksisterende regler, så alle i EU kan få mest muligt ud af de muligheder, som de "fire friheder" giver. Selv om tanken bag det indre marked er at skabe et område uden hindringer for at nyde godt af de fire friheder, kan medlemsstaterne i undtagelsestilfælde begrænse den frie bevægelighed, f.eks. når der er en risiko som følge af spørgsmål som folkesundhed, miljø eller forbrugerbeskyttelse. Hvis der ikke foreligger en begrundelse, er det forbudt at hindre den frie bevægelighed i det indre marked.
Statsstøtte betyder, at en virksomhed modtager offentlig støtte. Da denne statslige støtte kan føre til en fordel i forhold til konkurrenterne, kan den forvride den frie konkurrence i EU. Derfor forbyder EU-lovgivningen generelt statsstøtte, medmindre den undtagelsesvis er begrundet i hensynet til den generelle økonomiske udvikling. Statsstøtte defineres således som en fordel af enhver art, som de nationale offentlige myndigheder giver virksomheder på et selektivt grundlag, og som som følge heraf fordrejer eller kan fordreje konkurrencen eller kan påvirke samhandelen mellem EU's medlemsstater. Subsidier til enkeltpersoner eller generelle foranstaltninger, der er åbne for alle virksomheder, f.eks. generelle skatteforanstaltninger eller beskæftigelseslovgivning, er ikke omfattet af dette forbud og udgør ikke statsstøtte.
Selskabsbeskatning vedrører beskatning af indkomst eller kapital i selskaber eller tilsvarende juridiske enheder. Overtrædelser af selskabsskattelovgivningen og arrangementer med henblik på at unddrage sig retlige forpligtelser og dermed modvirke formålet med den gældende selskabsskattelovgivning kan have en negativ indvirkning på det indre markeds funktion i Den Europæiske Union. Sådanne overtrædelser og ordninger kan give anledning til illoyal skattekonkurrence og omfattende skatteunddragelse, hvilket forvrider de lige vilkår for virksomhederne og medfører tab af skatteindtægter for medlemsstaterne og for Den Europæiske Unions budget som helhed. Der skal skelnes mellem skatteunddragelse og skatteundgåelse, som er lovlig. Skatteunddragelse omfatter nemlig alle lovlige foranstaltninger, der træffes for at mindske skattebyrden og maksimere indkomsten efter skat. Eksempler herpå kunne være at benytte legitime skattefradrag, oprette en skatteudskydelsesplan eller at benytte skattefradrag for at bruge penge til legitime formål. At gøre brug af et skattehul er også skatteunddragelse, da det indebærer en måde at reducere skatterne på, fordi lovgivningen ikke forbyder dette. Skatteunddragelse er på den anden side at bruge ulovlige midler til at undgå at betale skat. Dette indebærer normalt, at man skjuler eller giver et forkert indtryk af indkomsten, f.eks. ved at underrapportere indkomst, opblæse fradrag uden beviser, skjule eller undlade at rapportere kontanttransaktioner eller gemme penge på offshore-konti."