Hvorfor repressalier mod whistleblowere er et stort problem
Truslen om repressalier er en sort sky, der hænger over hovedet på potentielle whistleblowere. Uanset om det blot er en opfattet trussel eller en reel sandsynlighed, kan frygten for repressalier afgøre, om en person indberetter forseelser eller ej. Direktivet fra 2019 Whistleblowing direktiv fra Den Europæiske Union (EU) forsøger at afbøde dette, men om det kan gøre det effektivt, vil vise sig i praksis. For bedre at forstå, hvordan og hvorfor repressalier kan være så vigtige, behandler denne artikel følgende nøglepunkter:
- Lyst til at blæse i fløjten;
- Rationalisering;
- Beskyttelse af whistleblowere.
Lyst til at blæse i fløjten
Frygten for repressalier har en direkte indflydelse på, om en person er tilbøjelig til at sladre eller ej. En undersøgelse af Khan et al. (2022) fandt, at tilstedeværelsen af en opfattet trussel om repressalier faktisk kan reducere personers lyst til at give lyd fra sig. De fandt fremtrædende frygter, som de rapporterede var "pres fra jævnaldrende" og "verbal chikane eller intimidering".
Ifølge undersøgelsen ser det ud til, at truslen om repressalier mindskes noget, jo mere alvorlig den pågældende forseelse er. Det betyder, at hvis folk er bange, er de ikke tilbøjelige til at rapportere små tilfælde af dårlig opførsel. Problemet er, at disse små problemer altid kan blive til store. Det er derfor, tidlig risikostyring gennem implementering af et robust whistleblowing system betaler sig.
Rationalisering
Rationalisering kan spille en afgørende rolle i denne proces. Det overtaler observatører af forseelser til at være opmærksomme på gengældelse og regulerer forbindelsen mellem overtrædelsens alvor og intentionen om at blæse i fløjten. Khan et al. (2022) forklarer, at rationalisering kan minimere den opfattede effekt af trusler mod whistleblowing. Det kan være i form af støtte fra kolleger, mulighed for anonym rapportering eller andre former for juridisk beskyttelse.
Desuden forklares det i undersøgelsen, at whistlebloweren gennem rationalisering bedre kan undersøge de mulige konsekvenser af at sige noget og øge følelsen af, at der rent faktisk er begået en forseelse (det modsatte af bevidst blindhed, hvor legitime bekymringer ignoreres). Dette har den virkning, at det øger ønsket om at sladre, hvilket så giver organisationen mulighed for at tage fat på problemområdet.
Beskyttelse af whistleblowere
På trods af det brede anvendelsesområde for EU-direktivet Whistleblowing (2019) er der nogle tilfælde, hvor folk, der måske ønsker at udtale sig, ikke er beskyttet. Disse omfatter klassificerede oplysninger, juridisk og medicinsk tavshedspligt, hemmeligholdelse af retslige forhandlinger og regler om strafferetlig procedure. Specifikt henviser klassificerede oplysninger til fremtrædende sikkerhedsspørgsmål i stater snarere end private virksomheder.
Problemet er, at potentielle whistleblowere skal gøres opmærksom på disse undtagelser, før de melder. Arbejdsgiverne har pligt til at gøre sådanne oplysninger klart og let tilgængelige. Hvis det ikke er tilfældet, kan enkeltpersoner ende i alvorlige situationer uden juridisk beskyttelse. Repressalier ville så være fair game.
Afslutningsvis vil jeg sige, at selv om EU-direktivet (2019) i høj grad mindsker muligheden for repressalier, kan frygten for sådanne handlinger stadig forhindre folk i at sige deres mening til at begynde med. Rationalisering kan have en positiv effekt på denne omstændighed ved at overbevise vidnerne om fordelene ved at anmelde og minimere de dermed forbundne omkostninger. Endelig er der undtagelser i direktivets anvendelsesområde, som kan gøre visse personer sårbare. I dette tilfælde skal der lægges vægt på at udbrede kendskabet til, hvad disse undtagelser er, for at forhindre, at folk bliver sårbare eller belaster sig selv.
For den nysgerrige læser har vi også lavet et andet blogindlæg Fire fordele ved Whistleblowing for organisationer som fremhæver vigtigheden af at tillade og opmuntre whistleblowing, set fra en leders synspunkt.
Yderligere læsning:
Khan J, Saeed I, Zada M, Ali A, Contreras-Barraza N, Salazar-Sepúlveda G, Vega-Muñoz A (2022) "Examining Whistleblowing Intention: The Influence of Rationalization on Wrongdoing and Threat of Retaliation". International Journal of Environmental Research and Public Health. 19(3), 1752-.
Saloranta, J (2021) 'EU's Whistleblowing direktiv: An Opportunity for (Operationalizing) Corporate Human Rights Grievance Mechanisms? European Business Organization Law Review. 22(4), 753-780.
