Intern vs. ekstern whistleblowing: hvad er forskellen?
Whistleblowing er et afgørende værktøj til at sikre etik, gennemsigtighed og ansvarlighed i enhver organisation, uanset om det er en regering, en stor organisation eller en lille virksomhed. Men ikke alle whistleblowing er ens. Den måde, whistleblowere indberetter forseelser på, har indflydelse på selve organisationen og på resultaterne for dem.
Der findes 2 typer af whistleblowing:
- intern whistleblowing
- ekstern whistleblowing
I denne artikel kan du læse om forskellene samt de fordele og ulemper, de hver især har for din organisation.
Intern Whistleblowing
Intern whistleblowing opstår, når en person (whistleblower) vælger at rapportere forseelser, uetisk adfærd eller enhver form for forseelse internt til nogen i sin egen virksomhed. Intern rapportering kan involvere at gøre en supervisor, leder, HR-afdeling eller et internt whistleblowing system opmærksom på problemet. Vægten ligger her på at løse sagen inden for selve organisationen.
Eksempel på intern whistleblowing:
En medarbejder i en finansiel virksomhed opdager mistænkelige aktiviteter i regnskabsafdelingen, der kunne tyde på svindel. De er bekymrede for virksomhedens integritet og beslutter sig for at være en proaktiv kraft for positiv forandring og rapportere det. I henhold til virksomhedens whistleblowing politik indsamler de beviserne og udfylder en rapport via virksomhedens interne whistleblowing software.
Fordele ved intern Whistleblowing
- Undgå eskalering af forseelser - Hvis bekymringer adresseres hurtigt og håndteres professionelt, fungerer virksomhedens whistleblowing løsning som et risikostyringsværktøj og forhindrer forseelser i at blive endnu værre i fremtiden.
- Beskyttelse af virksomhedens omdømme - Ved at håndtere problemet internt har organisationer mulighed for at løse problemet diskret og minimere skaden på deres offentlige image.
- Sparer penge - Hvis det implementeres effektivt, kan organisationer undgå omkostninger i forbindelse med retssager, genansættelser, dårlig presse og omdømme, som opstår, når whistleblowere rapporterer offentligt om dårlig opførsel (læs mere om omkostningerne ved dårlig opførsel på arbejdspladsen her).
- Hurtige løsninger - Da sagen håndteres direkte af folk i organisationen, kan interne rapporter føre til hurtigere løsninger.
- Opbygning af en tillidskultur - Hvis man åbent opfordrer medarbejderne til at indberette forseelser og gør det nemt for dem at gøre det, viser det, at organisationen tager medarbejdernes velbefindende og eventuelle whistleblowing indberetninger meget alvorligt.
Mereom interne whistleblowing fordele her.
Ulemper ved intern Whistleblowing
- Potentiel interessekonflikt og mørklægning - Intern rapportering kan være en udfordring, hvis whistlebloweren mener, at de interne kanaler mangler upartiskhed, eller at de implicerede parter har indflydelse på undersøgelsen. Denne barriere kan dog overvindes ved at inkludere flere sagsbehandlere, der håndterer interne indberetninger, som whistlebloweren kan vælge imellem, når han eller hun indberetter forseelser på arbejdspladsen.
- Frygt for repr essalier - Whistleblowere kan frygte repressalier fra kolleger eller overordnede, hvilket kan føre til underrapportering af problemer. Dette gælder især for whistleblowing løsninger, der ikke giver mulighed for anonym whistleblowing. *
- Begrænset effekt - Effekten af intern rapportering er begrænset til selve organisationen, og systemiske problemer kan fortsætte, hvis de interne kontroller er utilstrækkelige.
*Bemærk: I 2019 vedtog Den Europæiske Union et nyt Whistleblowing direktivsom forbedrer rettighederne for både interne og eksterne whistleblowere i EU. Ifølge dette direktiv har interne whistleblowere ret til juridisk beskyttelse mod repressalier, herunder afskedigelse, degradering og andre former for chikane på arbejdspladsen. Derudover har folk, der beslutter sig for intern whistleblowing , ret til at forblive fortrolige (eller rapportere anonymt).
Ekstern Whistleblowing
Ekstern whistleblowing refererer til at rapportere forseelser eller dårlig opførsel på arbejdspladsen om en organisation til nogen uden for organisationen. I stedet for at tage problemet op internt med overordnede eller interne hotlines, vælger whistlebloweren at dele oplysninger med eksterne parter som regeringsorganer, tilsynsmyndigheder, retshåndhævende myndigheder eller medierne. Ekstern rapportering sker ofte, når whistlebloweren mener, at interne kanaler er ineffektive, eller når alvoren af forseelsen berettiger til ekstern indgriben.
Fordele ved ekstern Whistleblowing
- Uafhængig undersøgelse - Eksterne organisationer kan gennemføre uafhængige undersøgelser, der giver en upartisk vurdering af den rapporterede forseelse.
- Juridisk beskyttelse - I nogle jurisdiktioner kan whistleblowere drage fordel af juridisk beskyttelse, når de rapporterer eksternt, hvilket beskytter dem mod repressalier fra deres arbejdsgivere.
- Øget ansvarlighed - Ekstern whistleblowing kan holde organisationer offentligt ansvarlige, især i tilfælde af alvorlige forseelser.
Ulemper ved ekstern Whistleblowing:
- Potentielt forsinkede løsninger - Sammenlignet med interne undersøgelser kan det tage længere tid at løse eksterne rapporter. Den tid, det tager for eksterne myndigheder at indsamle beviser, gennemføre undersøgelser og nå frem til konklusioner, kan forlænges, hvilket forsinker løsningen af de rapporterede problemer.
- Tab af privatliv - Whistleblowere, der rapporterer eksternt, kan opleve et tab af privatliv. Detaljerne om den rapporterede forseelse samt whistleblowerens identitet kan blive offentliggjort og påvirke deres personlige og professionelle liv.
- Professionelle konsekvenser - Offentliggørelse kan belaste professionelle relationer og påvirke karrieremulighederne inden for branchen.
- Skade på virksomhedens offentlige omdømme - Ekstern whistleblowing kan føre til offentlig eksponering af den rapporterede forseelse, hvilket potentielt kan skade omdømmet. Negativ omtale kan påvirke kundernes og interessenternes tillid.
- Juridiskeog økonomiske konsekvenser for organisationen: Ekstern rapportering kan udløse juridiske og økonomiske konsekvenser for organisationen, herunder juridiske slagsmål og bøder.
Hvad er bedst for whistleblowere?
Internt whistleblowing ser ud til at give bedre resultater for whistleblowere såvel som for organisationer. Det skyldes, at de, der rapporterer eksternt, i højere grad udsættes for uofficiel mobning og repressalier.
På trods af den beskyttelse, som EU-direktivet fra 2019 giver, kan det være svært at undgå skader på omdømmet som f.eks. sortlistning i branchen eller fjendtlighed på arbejdspladsen. Dette er sandsynligvis en bivirkning af de negative konnotationer, der stadig er forbundet med whistleblowing. For at afbøde disse risici bør whistleblowere gøre brug af anonyme rapporteringsmekanismer, konsultere juridisk rådgivning og sikre, at de er informeret om den beskyttelse, de har til rådighed.
Hvad er bedst for organisationer?
Det er vigtigt at bemærke, at organisationer bør stræbe efter at opmuntre interne whistleblowing, da konsekvenserne af eksterne rapporter kan være alvorlige. Hvis bekymringer adresseres hurtigt og håndteres professionelt, fungerer virksomhedens whistleblowing -løsning som et risikostyringsværktøj.
Derfor kan organisationer undgå omkostninger i forbindelse med retssager, genansættelser, dårlig presse og omdømme, for blot at nævne nogle få. Hvis whistleblowere omgår disse interne mekanismer, kan det, der kunne have været et lille problem, blive til et stort problem. Det er også derfor, at organisationer bør opmuntre til og tage interne anonyme rapporter alvorligt.
For at opsummere er både interne og eksterne rapporteringsmekanismer gyldige muligheder for at rapportere forseelser. Samtidig er det i både organisationers og whistlebloweres bedste interesse at opmuntre til og gøre brug af interne rapporteringskanaler. På den måde kan virksomheder ofte løse problemer hurtigt og forhindre, at de eskalerer til (nogle gange) offentlige kriser. For dem, der rapporterer om forseelser, er det stadig vigtigt nøje at overveje at rapportere eksternt, da negative konsekvenser nogle gange er uundgåelige. EU-direktivet fra 2019 går langt for at afbøde disse, men som med al ny lovgivning er det endnu ikke idiotsikkert.
